Lektørudtalelse

Forfatter: Ulla Harne

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Snøvsen-film nr. 2 har for nylig haft premiere, og her følger så bogen. Den er i samme format og udstyr som bogen, der hørte til den første film, så det er en flot bog med både farve- og sort/ hvid fotos fra filmen og med en farvestrålende og iøjnefaldende forside. I mange små kapitler følger teksten filmen billede for billede, så man næsten kan se filmscenerne for sig. Det er en megetenkel og handlingsmættet tekst, næsten uden de små filosofiske betragtninger, der er så karakteristiske for de oprindelige Snøvsenbøger, men den er velskrevet og god at læse op af. Bogen afsluttesmed tekst og noder med becifringer til de søde og sjove sange, som synges i filmen. Bogen kan forstås helt fra 4-års alderen, og den vil derfor være oplagt til det første møde med den elskedefigur, både hvis man skal forberede et biografbesøg og hvis filmen skal genopleves. Anvendelig på børnebibliotekernes læs højt-hylder til de 4-8-årige