Lektørudtalelse

Eigil har fundet Snøvsen, det lille én-tåede væsen, som alle er gået fra. Inden de to når hjem, har de fået følgeskab af katten i sækken, stiftet bekendtskab med politiet, bageren ogbøhmanden, der dog viser sig at være onkel Otto. Dermed er løjerne ikke slut. Snøvsen, der skal lære at hoppe, bliver fanget af en hund, sparket op i luften under en fodboldkamp og havner blandtnogle grønsager, hvorfra den bliver solgt som pastinak til fru Blomme. I stedet for at ende i suppegryden bliver den stjålet af to dum-smarte fyre, der kræver løsepenge for den. Alt ender som detsig i hør og bør i fryd og gammen med en fest på Snøvsehøj. B.A. har skrevet Snøvsen ud fra sine tidligere Snøvsen-bøger. Bogens handling er velkendt, men Snøvsen er nu blevet filmhelt, hvilkettydeligt fremgår af bogen, der i væsentlig forkortet form er fyldt til randen med handling og spænding for de små. Man fristes til at bruge udtrykket filmisk om bogens fortællestil. Alligevel erdet den gamle Snøvs, der fremstår,og alligevel genkender vi B.A., der med humor og charme genfortæller sin historie. Der skal ikke herske nogen tvivl om bogens kommende popularitet. Forhåbentligmå både bog og film blive en appetitvækker for de oprindelige Snøvsen-bøger. Bogen vil egne sig bedst som oplæsningsbog for indskolingsårene - kan også selvlæses fra 4.-5. klasse. Bogensbilledmateriale og bogens forsideill. er fotos fra filmen