Portræt af børnebogsforfatteren der fortæller historier om opdigtede personer samt digter om kendte historiske personer

Milady de Winter må siges at være en af verdenslitteraturens største skurkinder...

Milady de Winter, de tre musketerers formidable modstander, blev ikke - som ellers antaget - halshugget i Lille i 1620'erne. Ved at bruge list og kvindelig charme overlevede hun og giftede sig med bøddelen, og de fik et langt og lykkeligt liv sammen med mange børn og betydelig rigdom. Det fortæller Maria Helleberg i denne lille bog (der også har været bragt som føljeton i Politiken i sommer). Angiveligt er hun kommet i besiddelse af et dokument, som er Miladys originale forsvarstale. Milady fortæller om sin tid som novice i et kloster, som fransk spion i adelige kredse i England og ikke mindst om sine talrige erotiske affærer. Milady forelsker sig ofte lidenskabeligt, og med sit smukke ydre indfanger hun alle mænd på stribe. Samtidig har hun som spion kun ét våben; sine kvindelige attributter, som hun anvender med stor succes. Vor heltinde klarer sig gennem alle intriger, men til sidst er det ved at gå galt. Her kommer bøddelen så ind i billedet og redder hende. Milady var fin som sommerlæsning i avisen, men i bogform træder skavankerne frem: Milady er skildret udefra og alt er sort eller hvidt. Ud fra et så overfladisk bekendtskab er det svært en hel bog igennem at engagere sig i hendes skæbne. For Maria Hellebergs mest trofaste læsere