Nietzsche betragtede bogen her som en uddybende kommentar til hovedværket Således talte Zarathustra og som en forløber for et værk, som imidlertid aldrig udkom, Willen zur Macht, hvor den omvurdering af alle værdier skulle komme til udtryk i en fremtidens filosofi, hvor den menneskelige vilje ses som det centrale omdrejningspunkt for historien og udviklingen, legemliggjort i overmennesket. Munksgård udgav i 1990 værket her, men på norsk, og denne udgave var, ifølge Niels Hemmingsen, udgiveren af 2002-udgaven her, behæftet med betydelige mangler og misforståelser. Værket er en række essays og strøtanker, nummereret op til nr. 296, grupperet om en række hovedtemaer, såsom filosoffernes fordomme, Den frie ånd, Den religiøse væremåde, o.s.v., 9 ialt, men skrevet i Nietzsches sædvanlige engagerede, ironisk-poetiske stil, der viser, at han er digter lige så meget som filosof. Bogen er sine steder brandaktuel med sine udfald mod middelmådigheden, massemennesket og ligemageriet, som vores vestlige velfærdsstater har udviklet til sine centrale værdier. Iflg. N. kunne bogen først forstås rigtigt år 2000. Indhold, indledning om værkets tilblivelse og baggrund, noter