Den engelske forfatter, især kendt for Cazalet-krøniken, skildrer i sin nye roman to modne menneskers møde og udviklingen af deres kærlighedsforhold. På overfladen er alt tilforladeligt, men fordi vi får versionen fra begge sider, kigges der dybt ind i to ensomme, sårede menneskers sjæl, så det der ser ud som omsorg, forelskelse og seksuel betagelse bliver til afhængighed og omklamring. Henry er gartner, bor p.t. på en husbåd altid på jagt efter kvinder, da skuespilforfatteren Daisy, som har et par forliste ægteskaber bag sig, køber et lille hus på landet for at finde fred. Henry gør sig uundværlig, men spinder sig ind i et net af løgne og bedrag for at vinde accept. Tonen bliver mere og mere truende. Det er en bog om kærlighedens mange ansigter, en slags advarsel til godtroende sjæle, her kvinden. Læseren fanges ind af den thrilleragtige stemning, men sidder alligevel tilbage med en frysende, klaustrofobisk fornemmelse. Der er for meget voyeur, og man savner den humor, varme og sympati for personerne som findes i hendes øvrige bøger