Forf., (1800-56), en af Guldalderens store lyrikere, udgav i 1838 sin eneste digtsamling, Digte. Den vakte vakte nogen opsigt p.gr. af sit anstrøg af sensualitet og erotik og opnåede måske netop derfor at blive tiet ihjel af datidens kritik. Denne tekstkritiske udgave m/efterskrift ved Dan Ringgaard rækker indholdsmæssigt udover ovennævnte 1838-udgave, samtidig med at forf. endnu engang placeres som en af sin tids moderne lyrikere. Datidens romantisme, der med sin orientering mod England og Tyskland, f.eks. Byron og Heine, afdækker lidenskaber og drifter, får her som litterær skole et betydeligt talerør i kraft af Aarestrups lyrik. Resultatet er en lang række digte, der godt 150 år efter deres fremkomst stadig tåler at blive læst, måske fordi de bl.a. eksponerer kærligheden og erotikken i enkle, brudte situationsbilleder. Hvor den underliggede klang af associationer, farver, rytme og rim smukt føjer sig sammen til ciselerede, helstøbte digte respekterende metrikkens forskellige, strenge formkrav. De små pittoreske detaljer, sansen for det naturlige og den stille bagvedliggende fantasi: jo, forf. bemestrer såvel form som indhold, og læseren kan bare nyde Aarestrup og tillige blive kyndigt vejledt takket være den medfølgende tekstkritiske/litterære analyse