Forventningen er stor til en ny roman af Cazalet-seriens forfatter. Det er en genudgivelse fra 1967, som måske burde have hvilet i fred, for det er en træg omgang og en skuffelse i forhold til ovenstående. Handlingen udspiller sig over en weekend omkr. 1960. Esme, en krigsenke, hvis mands sidste heltedåd først nu bliver afsløret, får sine voksne døtre, Emma og Cressy, på besøg. Hendes hemmelige unge elsker fra krigens tid, Felix, forlod hende dengang, men dukker pludselig op igen. Blandt gæsterne er også Cressys elsker med hustru. En vis forbigående tumult opstår, men Felix har på stedet forelsket sig i Cressy, som stadig mindes sit ungpigesværmeri for moderens ven. Emma er normalt bange for mænd, men har impulsivt medbragt en ung mand, hun netop har truffet. Inden weekenden er ovre, er hun både forført og forlovet. Og stakkels Esme, som til lejligheden har erkendt, at Felix er hendes livs kærlighed, må resignere med sine minder. Romanen forsøger at skabe en slags kinesisk æske, fuld af afsløringer. Sproget er noget gammeldags og knudret med en vis ironisk distance til de ikke meget vedkommende personer. Et tætskrevet layout med usædvanligt lille margin fremmer heller ikke læseoplevelsen. Forholdsvis underholdende for ihærdige fans