Johansens nyeste udspil er en historisk roman, en roman om krigen i 1864, en lavmælt krigsroman trods oplevelser af meningsløs gru og moralsk og disciplinær opløsning. -Johansen følger denpurunge Henrik, der af en slags idealisme melder sig som frivillig for at kæmpe sammen med heltene fra Sankelmark. Men der er ikke meget gloriøst at se i tilværelsen i hæren, først patruljetjenestei det nordlige Jylland, så march sydpå mod de fremrykkende fjender, så tilbage til Nordjylland, Nørre Sundby og Aalborg, hvor Henrik finder døden i en træfning. - Historien om krigens meningsløsheder jo ikke ny, og Johansen tilfører den egentlig ikke noget nyt, der er desperationen, trætheden, tilfældighederne, også det forfærdelige at komme til at skyde på sine egne, ensomheden, den bratte- og formålsløse, synes det - død. Men på den anden side giver Johansen et troværdigt billede af krigen set fra den meniges synspunkt, oplevelsen af det håbløse i at kæmpe i en krig, der alleredeer tabt. Der er godebilleder af mødet med civilbefolkningen, bønderne der mere eller mindre villigt hjælper med natlogi og proviant o.s. v. Og så er der en ægte, neddæmpet tone, der får historientil at virke, en sober skildring af det voldsomme uden effektjag, en ægte, vedkommende tragik: det var Henriks liv, det var den krig; ligetil fortalt, læselig for alle interesserede