Forlagets beskrivelse af: Døden i mosen af Klaus Ebbesen

Gravballemanden og de andre moselig er bedre bevaret end de ægyptiske faraoner. Det skyldes mosevandet, som gjorde dem til mumier. Her er historien om oldtidens mennesker og deres hverdag fortalt på en bred videnskabelig baggrund. Vi kommer tæt ind på livet af oldtidens mennesker. Vi ved, hvad de spiste; hvordan de gik klædt; hvordan deres dagligdag var - og ikke mindst, hvordan de blev slået ihjel. Klaus Ebbesen er dr. phil. i arkæologi. Han er forfatter til talrige lærebøger, populærvidenskabelige bøger samt talrige artikler. Han er en flittig brugt foredragsholder om kulturhistoriske emner overalt i landet.