Forlagets beskrivelse af: Mistænkelige Dødsfald af Susanne Meelbye

Bagsidetekst til ”Mistænkelige Dødsfald” Da jeg genåbnede min moster Else Langkjærs sag fra 1946, var det chokerende at erfare, at politiet havde opgivet sagen så hurtigt efter hendes død, og at efterforskning var fyldt med store og små fejl, der havde fået afgørende betydning for sagens endelige udfald. Det store ubesvarede spørgsmål meldte sig: Hvorfor blev sagen lukket som selvmord og hvorfor var Else Langkjærs sag blevet gemt af vejen i 10 år, før den igen dukkede op på politistationen på Frederiksberg i november 1956? Dengang tragedien fandt sted, blev min familie revet i stykker på et splitsekund, som det dagligt sker for mange andre familier, når et familiemedlem mister livet ved drab, ulykke, vold, selvmord eller drab. Vi efterladte prøver at finde svar på, hvad der skete, hvorfor det skete, og hvem der forårsagede det hændte. Som efterladt bør man overveje nøje, om man selv skal gå ind i en privat efterforskning, lige som jeg gjorde i min mosters sag. Man skal gøre sig sine motiver klar og drøfte dem med sin familie. Vælger man alligevel at genoptage en sag skal man være forberedt på at få indblik i ukendte sider af den afdødes liv, og at billeder af afdøde i sagen kan være både grænseoverskridende og chokerende. Endelig skal man være indstillet på, at der vil være spørgsmål, man aldrig får svar på. Denne bog er et redskab til at forstå politiets arbejde, og hvilke rettigheder, du har som pårørende i en selvmords – eller drabssag