Forlagets beskrivelse af: Broernes by af David Bekker-Jensen

Constantine er en by fyldt med skønhed, mystik, mismod og lurende konflikter. Udenlandske journalister bliver bortført og halshugget i bjergene. Lokale kvinder begår selvmord efter omgang med udenlandske mænd. På byens lurvede torve og smukke cafeer drikker befolkningen te i ophøjet resignation. Det er her, Peter og Anna fra Novo Pharma har fået til opgave at sparke Algeriets første insulinproduktion i gang.