Forlagets beskrivelse af: Den store jernbanebasar af Paul Theroux

Den store jernbanebasar, som udkom i 1975, skildrer et Iran før Shahens fald, et Afghanistan før nutidens krigsreportager samt et Thailand og Vietnam inden den massive charterturisme sætter ind. Jernbane-odysséen begynder den 19. september 1973 fra Victoria Station i London, hvor Theroux efterlader kone og to børn. Konen erklærer ham for død og finder en anden, mens han på sin lange rejse længes efter familien! I 4 måneder rejser han med tog gennem Tyrkiet, Iran, Afghanistan, Indien, Thailand, Vietnam, Japan og Rusland med de legendariske tog: OrIent-ekspressen, Khyber Pass Local, Golden Arrow, Mandalay-ekspressen og tilbage med Den Transsibiriske Jernbane gennem det daværende Sovjetunionen.