Forlagets beskrivelse af: Dortor Nukleus af Lars Kramhøft m.fl.

København er under angreb! Ustoppelige robotter er dukket op ud af det blå og spreder død og ødelæggelse i København. Midt i det hele befinder teenagepigen Cecilie sig. Hun prøver at få skrevet den opgave, der skal forhindre hende i at blive smidt ud af skolen, og samtidig redde sin bedste (og eneste) ven. Sådan begynder Cecilies største eventyr. Et eventyr, der kaster hende hovedkuls ud i et verdensomspændende plot, der involverer både terrornetværket “Medusas Slanger” og den excentriske unge opfinder doktor Nukleus!