Forlagets beskrivelse af: Pilgrimsrejse af Jytte Lyngbirk

Da den midaldrende læge Henning Winter mister sin kone, sælger han sin praksis og tager ud på en rejse til de spanske missioner i Californien. Ægteparret havde planlagt at køre i bil langs El Camino Real, den gamle missionsvej, men Henning tilmelder sig nu i stedet en rejse med dansk guide og ti andre danske deltagere. Som læge stiller Henning sig til rådighed for fortrolige samtaler med sine medrejsende og får herigennem kendskab til forhold fra deres fortid, som stadig belaster dem. Undervejs opstår forskellige følelsesmæssige relationer mellem rejsedeltagerne og lægen, der selv er belastet af en fortidig konflikt. Den lille gruppe mennesker kommer på rejsen ud for en række uforklarlige begivenheder, hvis årsag først afdækkes til sidst.