Forlagets beskrivelse af: De usynlige unge af Poul Riber Schacksen

De usynlige unge er en tankevækkende samling af 7 barske noveller, der alle har familieforhold som omdrejningspunkt. Samlingen har fokus på, hvilken rolle familiemedlemmer spiller over for hinanden på godt og ondt. I nogle af novellerne glemmes de unge, eller de skubbes til side, fordi der er mange andre ting at tage sig af i hverdagen; i andre noveller skubbes problemerne over på de unge, og i helt tredje er det de unges undren og spørgsmål, der sætter gang i forandringer, som kommer til at berøre alle i familien. Uden at lægge fingre imellem tages tabubelagte emner som misbrug, afmagt, mishandling, psykologiske lidelser osv. op i denne novellesamling, og emnerne sætter i den grad tankerne i gang og opfordrer til stillingtagen.