Forlagets beskrivelse af: Over alle grænser af Tom Oxager

Olie og gas er vigtigere råstoffer end nogensinde. Store omkostninger er forbundet med at udvinde og transportere dem. Rørledninger fører råstofferne frem til modtagerne i skarp konkurrence med specialbyggede tankskibe. Efter at den smukke Anna Storm med de grønne øjne er vendt hjem fra bryllupsrejse, bliver Rigsvåbnet kastet ud i jagten på en mystisk, paramilitær styrke, der med stor teknologisk færdighed saboterer installationer i en række lande. Samtidig sker et mord i det idylliske Sæby. Her drejer det sig om en helt anden slags råstoffer. Som i de to foregående bøger om Rigsvåbnet spiller Annas provencalske køkken også en vigtig rolle, når krigerne skal slappe af. Der er selvfølgelig opskrifter bag i bogen.