Forlagets beskrivelse af: Erik Menneskesøn af Lars-Henrik Olsen

Drengen Erik bliver under et voldsomt tordenvejr hentet op til de nordiske guders verden. Asynjen Idun og hendes livsæbler er blevet bortført af jætterne, og aserne har mistet deres styrke. Sammen med Tors datter, Trud, må han på en farefuld rejse i Jotunheim. Idun skal findes, så Ragnarok kan forhindres! Denne nye udgave af Erik Menneskesøn er totalt revideret og gennemskrevet. Lars-Henrik Olsen har skrevet nye afsnit til og løftet sproget, så læseoplevelsen nu er endnu stærkere.