Forlagets beskrivelse af: Slægtens offer af Josefine Ottesen

Året er 1094 og 13-årige Ragnhild har intet ønske om at følge de normer, samfundet opstiller for en ung, velstående pige. Ragnhild nægter at trolove sig med den brutale unge mand fra nabogården, hendes familie har lovet hende bort til. Hun må dog hurtigt sande, at der ikke er nogen hjælp at hente. Slægten går forud for alt, og hun må føje sig - og så ellers bede til Jesus eller Frøj i håb om, at en af dem måske vil høre hendes bønner... Med Danerriget tager Josefine Ottesen tråden op fra B.S.Ingemann og Palle Laurings historiske formidling, men i en tidssvarende fortælletone, der spændingsmæssigt er fuldt på højde med hendes andre bøger.