Forlagets beskrivelse af: Sfærernes harmoni af Hans Buhl

Musik og fysik opfattes i dag af de fleste som tilhørende to forskellige kulturer: den humanistiske og den naturvidenskabelige. Men i et par årtusinder bidrog de to fag i frugtbar vekselvirkning til beskrivelsen og forståelsen af omverdenen. Bogen fortæller historien om de to fags udvikling fra enhed til modsætning med særlig fokus på den naturvidenskabelige revolution i 1600-tallet.