Forlagets beskrivelse af: Sommeren '45 af Per Stig Møller

Sommeren '45. Fra overmod til mismod er den første samlede historiske fremstilling af den tidlige efterkrigstid i bogform. Gennem et omfattende arkivmateriale afdækker Per Stig Møller forløbet fra maj til oktober måned for måned. Hvordan lod det sig gøre, at krigens helte – modstandsbevægelsen – blev mistænkeliggjort og kørt ud på et politisk sidespor? Det skelsættende resultat lagde grunden for efterkrigstidens politiske landskab og dermed for velfærdsstatens opbygning og vores opfattelse af demokrati og tolerance.