Forlagets beskrivelse af: Misklang og samklang af Kjeld Holm

KJELD HOLM voksede op i det nationalsindede og traditionsbundne Sønderjylland. Som studerende i Aarhus blev han politisk vakt, men fandt dog ikke her svar på de eksistentielle spørgsmål, som både litteraturen, teologien og filosofien stillede. Han blev elev og en nær ven af idehistorikeren Johannes Sløk, men fandt sig i længden ikke til rette i det akademiske miljø. Konstant rugede dilemmaet: fornuft eller lidenskab?