Forlagets beskrivelse af: Vi skal med tog af John Præstegaard

Vi skal med tog giver dig viden om, hvad der sker før og mens man kører med tog. Bag i bogen er der spørgsmål til samtale. Vi skal med tog er tilrettelagt til de første læseaktiviteter fra ca. 6 år. 60 ord, lettal 7. DigiLæs Mini for førlæsere Bogserien er udviklet til det der kaldes logografisk læsning, hvor barnet øver læsning ved at genkende og læse ordbilleder. Den logografiske læsning er et udviklingstrin i barnets læseudvikling umiddelbart inden barnet lærer sig fonologisk læsning, hvor barnet anvender bogstavernes lyde i sin læsning. DigiLæs Mini er tilrettelagt med mange gentagelser, støttende fotos, film eller illustrationer, så læseren kan læse ved hjælp af forlydsanalyse og billedstøttet afkodning på vej mod en lydbaseret læsning.