Forlagets beskrivelse af: Skyggernes fyrste af Martin Davidsen

Tredje del af Martin Davidsens lidenskabelige romanserie om Tobias Rens – en historisk thriller og et drama om menneskelig magt og afmagt, pakket ind i de dramatiske begivenheder omkring svenskekrigene 1657-1660.
Situationen i Danmark er yderst anspændt, da liget af en mishandlet lakaj bliver fundet ud for Københavns slot en mørk efterårsnat i 1660.
Den forbitrede Tobias Rens får inddraget sin orlov og ordre på at finde morderen, der truer kongens nyvundne magt.
Samtidig raser adelen i det skjulte over deres tabte indflydelse, soldaterne er på randen til oprør, og frustrerede borgmestre og rådmænd indser, at Frederik III ikke opfylder sine løfter.
Skyggespillet tilspidser, mens Rens hvirvles ind i den blodige jagt på morderen, hans forlovede bortføres, og hans loyalitet er på prøve.
Tredje bind i serien om Tobias Rens