Forlagets beskrivelse af: Babymad af Søren Ejlersen m.fl.

Babymad er ikke bare mad til baby. Det er sunde, nærende, duftende måltider af gode råvarer, som hele familien kan nyde sammen. Den rigtige mad er utrolig vigtig for en hurtigvoksende lille krop – også på lang sigt. Du får over 90 velsmagende opskrifter, som er skræddersyet til din babys udvikling – fra den første oplevelse med mad til at baby kan spise stort set alt. Her er mos, grød, saucer, hverdagsretter, supper, grøntsagssmagsprøver, mellemmåltider, frugtpuréer og dejlige drikke. Retterne er tilpasset babys udviklingstrin fra 4-6 måneder, 6-9 måneder og 9-12 måneder. Forskere fortæller om de bakterier i babys tarmflora, der er så vigtige for en sund udvikling, og om hvordan den lille får mod på og bliver glad for en skøn og sund madverden. Babymad indeholder også den nyeste viden, så babys behov i det første leveår dækkes fra top til tå.