Forlagets beskrivelse af: Sortbælte i selvledelse af Søren Larsen

Vores moderne liv er præget af en meget høj forandringstakt. Vi kommer alle ud for udfordringer i både arbejds- og privatliv, og vi har alle brug for et værn mod at blive blæst omkuld samt redskaber til at skabe os en succesfuld bane i en verden fuld af forandringer. En del af det værn og det beredskab kunne være ”De 5 do’er”, som denne bog præsenterer. ”De 5 do’er” er en vej eller retning, der har sine rødder i asiatisk kampkunst og filosofi, og som kan bruges i vores selvledelse til at blive bevidst om, hvordan vi kan styrke vores personlige kompetencer, så vi bliver ”ledere” af vores eget liv – både på jobbet og i den private sfære.