Forlagets beskrivelse af: Mærkbart af Anne Weile

Det er så ualmindelig almindeligt at være almindelig. Alligevel udfordrer det almindelige os på alle tidspunkter i livet. Hvorfor skal det være så kompliceret at være en almindelig del af et almindeligt fællesskab med helt almindelige men-neskelige relationer – på jobbet, i familien og blandt ven-nerne? Hvorfor er der så meget, vi ikke taler om, når vi nu alligevel alle sammen er så ualmindeligt almindelige? Mærkbart er en samling traditionelle, skarpe, fortættede noveller, der kredser om småborgerligheden, familiekonflik-terne og den uundgåelige følelse af svigt, uretfærdighed og indignation. Med skiftende synsvinkler fokuserer novellerne på det usagte. Alt det, som ikke kan ses, men mærkes – alt det, der er mærkbart.