Forlagets beskrivelse af: Den sorte taske af Jakob Thyregod Scheuer

Ballade i ghettoen er en ny serie humoristiske krimier med tre venner som hovedpersoner. De er hverken superhelte eller skurke, men ganske almindelige unge mænd, der finder en taske, og så sker der ting og sager. Ole, Hassan og Mikkel er startet i det lokale fitnesscenter. De håber på at få store muskler og flade maver, så pigerne lægger mærke til dem. Når de ser på de andre i centeret, kan de godt se, at der er lang vej igen. En dag, de er på vej hjem fra træning, finder de en taske gemt bag en container. Den er fuld af penge og doping. De mange penge frister, så i stedet for at aflevere tasken til politiet tager de den med hjem. Før de ved af det er byens kriminelle på jagt efter den værdifulde taske. De tre venner må skaffe sig af med den i en fart, men det er lettere sagt end gjort.