Forlagets beskrivelse af: Spirit Animals 7: Evigtræet af Marie Lu

DEN SIDSTE KAMP Conor, Abeke, Meilin og Rollan har rejst gennem landet Erdas for at sætte en stopper for en nådesløs fjende; de har leet og kæmpet sammen; de har vundet sejre, mistet venner, og en af dem har endda mistet sig selv. Nu nærmer deres rejse sig sin afslutning. De må tage til et sted, der er glemt af tiden og stå ansigt til ansigt med en gammel fjende. De får kun denne ene chance for at standse ham. Og hvis det ikke lykkes for dem, vil hele verden styrte i grus.