Forlagets beskrivelse af: Sådan vinder du på oddset af Steffen Dam

OVER 100.000 DANSKERE SPILLER DAGLIGT PÅ ODDSET eller hos bookmakere. Men kun mellem en halv og en hel procent af alle sportsbettere har reelt overskud over tid, resten taber eller går i nul. Denne bog lærer dig at blive en vindende spiller. Bogen er opbygget, så den kan bruges af spillere på alle niveauer. Det handler om dygtighed, sandsynlighed og investering i odds, når „kursen er favorabel", lidt ligesom i aktiehandel. Du lærer at vurdere odds, at finde væddemål med værdi, at forstå bookmakernes metoder og at undgå fejlinvesteringer og faldgruber. Bogen tager også fat i det mentale arbejde. Det er vigtigt, at du kender dig selv godt, når du skal træffe beslutninger, så du ikke taber hovedet. Specielt når man spiller på sport, sker det let, at man lader sig rive med. SÅDAN VINDER DU PÅ ODDSET giver dig professionel og dyb indsigt i at veksle dine penge til solide gevinster. Betragt det som en investering: Når først du er sat ind i sagerne, vil du øge afkastet på dine daglige spil betragteligt og over tid kunne leve af det. Udover fodbold er der introduktioner til spil på amerikansk fodbold, basketball, cykling, håndbold, ishockey, tennis og esport.