Forlagets beskrivelse af: Winnies gakkede glyffer af Laura Owen

En bog i Jensen & Dalgaards populære serie om heksen Winnie og hendes kat, Wilbur. Sjove historier til oplæsning for de små, perfekt selv-læsning for de lidt større – og endda underholdende for den, der læser op. I denne bog i serien (kan læses selvstændigt) skal Winnie pludselig agere pædagog for 'De små almindelige' i deres fritidsklub; tage vel imod sin tante, som hun overhovedet ikke orker at have på besøg; forsøge at blive gode venner med sin egen dobbeltgænger; og ikke mindst en tur til oldtidens Ægypten.