Forlagets beskrivelse af: Den blege forbryder af Philip Kerr

Historien begynder sensommeren 1938 i Hitlers Berlin. Samtidig med at privatdetektiv Bernhard Gunthers kompagnon bliver myrdet i forbindelse med en tilsyneladende banal afpresningssag, 'tilbyder' Kripo på bedste nazi-facon Gunther at vende tilbage til sit gamle job ved kriminalpolitiet. Der er en sag, som kræver ekstra indsats, kreativ tænkning og hurtig opklaring. Kriminalkommissær Bernhard Gunther går i gang med efterforskningen af mordene på fire unge, tyske piger, og hvad alle havde troet var en gal seriemorders værk, viser sig at dække over fanatiske politiske hensigter, der i rystende grad skal få indflydelse på morgendagens Tyskland. DEN BLEGE FORBRYDER, der er andet bind i trilogien BERLIN NOIR, er en grusom, yderst original og hæsblæsende historie. Philip Kerr er en af Storbritanniens bedste og mest nyskabende spændingsforfattere. Han blev født i Edinburgh i 1956 og bor nu i London.