Forlagets beskrivelse af: Er du der kommune? af Marie Skoven

Er du der kommune? Det er mig, din klient er en stærk realistisk og absurd skildring af en række af velfærdsstatens tabere. Hvis det da giver mening at tale om velfærdsstaten i dagens Danmark. Romanen udspiller sig i og omkring den fiktive Broby, i Nordsjælland. Og på Lolland. Både Brødrene Grimm og H.C. Andersen har leveret et og andet og noget af den eventyrlige realisme, der præger fortællingen fra et Danmark så splittet, at man skulle tro, det var løgn, men det er det ikke, og derfor fortæller Marie Skoven historien, så det ligner et eventyr i mange kapitler.