Forlagets beskrivelse af: Fra doktor Klimkes horisont af Håkan Nesser

De fem fortællinger i Fra doktor Klimkes horisont handler på en eller anden måde alle om døden. De skildrer mennesker, der rammes af det uforudsete: Sproglæreren, der får en håndskrevet meddelelse fra en kvinde, som har været død i tredive år, forfatteren, der rejser til Venedig og drages ind i et elskende pars selvmordspagt, den jaloux historieprofessor, der beslutter sig for at tage livet af sin hustrus elsker ... Fortællingerne præges af den helt særlige Nesser’ske stemning, og læseren inviteres på en rejse gennem navn­løse europæiske byer, hvor ingenting er, som det ser ud til at være.