Forlagets beskrivelse af: Vejen til Jerusalem af Jan Guillou

I det Herrens år 1150 fødes Arn Magnusson til Arnäs. Han opdrages af cisterciensermunkene i Varnhem Kloster i Västra Götaland og Vitskøl Kloster i Danmark og får her den bedste uddannelse, Europa på det tidspunkt kan præstere. Han lærer også at håndtere bue og sværd, for munkene har forstået, at Arn nok ikke er bestemt til at blive klosterbroder.  Da Arn som 17-årig forlader klostret, drages han ind i magtstridigheder. Og han dømmes til tyve års bodstjeneste som tempelridder for sin kærlighed til den smukke Cecilia. Vejen til Jerusalem er begyndt. VEJEN TIL JERUSALEM er 1. bind i Jan Guillous roman­serie fra korstogstiden.