Forlagets beskrivelse af: Exit Sugartown af Martin Petersen

Dawn er 17 år og bor i Sugartown, hvor hendes mor syr denimjakker, hendes far, den tidligere skomager, må ernære sig ved at støbe gasbeton. Dawn drømmer om en uddannelse, hvor hun kan lære mere engelsk. Men det er småt med penge. Det er småt med mad, småt med arbejde, og der er ingen tid til skolegang. Da Dawns lillebror begynder at spise græs og dropper skolen for at arbejde, rejser hun og hendes veninde ud, hen hvor pengene er. Det er storbyen City, der trækker, men rejsen er livsfarlig, man ender med en kæmpe gæld, lever med falsk ID, får de værste jobs og må konstant styre uden om vold, sexhandel og kriminalitet - eller styre lige ind i det... Er det ikke en menneskeret at kunne klare sig? Overleve?