Forlagets beskrivelse af: Spion for frelseren af Candace Robb

"Vi skriver anno domini 1370. Den tidligere soldat og enøjede spion Owen Archer er ved at gøre sig klar til at forlade Wales. Hans opgave synes afsluttet, da en stenhugger i hertugens følge findes hængt. Det forpurrer i høj grad den planlagte hjemrejse. Der er mysterier, der skal opklares og loyalitet, der skal afprøves.

Hjemme i York venter Owens kone, Lucie, modløs over sin mands lange fravær og oprevet over ondsindet sladder og klageri fra apotekets kunder. Sladderen, der går med syvmilestøvler, drager bl.a. Owens troskab over for kronen i tvivl. Ventetiden i York afbrydes imidlertid, da broder Michaelo kommer med nyheder, som tvinger Lucie ud af byen.

De mange rygter når også Yorks ærkebiskop, John Thoresby, som beordrer Owen hjem til York. Men Owens ophold i hans fødeland Wales har, viser det sig, haft en vis indflydelse på hans loyalitet over for englænderne. Og især en af de walisiske oprørere vil gøre alt for at drage Owen ind i frihedskampen og blive i Wales ...

Dette er syvende, selvstændige bind i serien om den enøjede Owen Archer, England og Wales i det fjortende århundrede."