Forlagets beskrivelse af: Pyroman af Jón Hallur Stefánsson

"En kold januarnat bryder et hus i brand i Seydisfjord, en lille fisker- og færgeby på den islandske østkyst. Snart følger flere brande, og da ilden viser sig at være påsat, tilkaldes kriminalkommissær Valdimar fra hovedstaden. Ildspåsættelserne vedrører specielt tre familier: præstens, kaptajnens og direktørens. Under jagten på gerningsmanden får vi et godt indblik i de tre familiers indbyrdes forhold og historie, som byder på traumer, selvmord, fallit og utroskab. Kaptajnens kone er en særdeles livlig og seksuelt aktiv kvinde, der kaster sig over alle andre end sin egen ægtemand – der drømmer sig ud på havet, hvor hans myndighed og autoritet endnu er uanfægtet. Direktøren går kun op i sit firma, mens hans kone, lige som de andre kvinder, går hjemme og keder sig ikke så lidt. Den lokale betjent assisterer Valdimar i opklaringsarbejdet, men har selv en mistænkelig rolle i hele sagen. "