Forlagets beskrivelse af: Det du mister af Lisbet Brun

"Marie går til julebal på kroen og går med forsangeren op på værelset. Ni måneder senere får hun sønne Ole. Et par år efter, i 1964, rejser hun til Lendrup ved Løgstør for at komme i huset hos Villy, der driver gården Fjordager-holm. På vejen bliver hun forført af den mand der kører hende derned. Villy og Marie arbejder godt sammen, og efter nogle måneder foreslår Villy, at de gifter sig, ”men den der tager jeg ikke”, siger han og peger på hendes mave. Derfor må Marie bortadoptere barnet straks efter fødslen. Marie og Villy er ikke forelskede, men alligevel holder de sammen, selv om Marie gerne vil noget andet. Der ligger en verden uden for Fjordagerholm, som Villy ikke interesserer sig for, men som hun er tiltrukket af. Der er fx arkitektægteparrret i kanalhusene, og der er Oles lærer, der ofte bor i et sommerhus ude ved stranden. Der er også den unge kvinde, der dukker op i sommeren 1988. Hun flytter ind på gården, og det får følger for dem alle. "