Forlagets beskrivelse af: Alt om Rush af Abbi Glines

Alle i Rosemary Beach tror, de kender historien om, hvordan Rush Finlay og Blaire Wynn forelskede sig i hinanden. Men nu er Rush tilbage for at fortælle sin del af historien … Rush lever helt op til sit ry som badboy. Alle mændene i Rosemary Beach er misundelige på hans store hus ved stranden, hans lækre bil og alle de piger, der står i kø for at være sammen med ham. Rush er cool, og han er søn af en rockstjerne. Han behøver ikke andre end sin bedste ven Grant og sin søster Nan. Indtil Blaire Wynn kommer kørende ind i byen i sin gamle truck med en pistol under sædet.