Forlagets beskrivelse af: Pnin af Vladimir Nabokov

Den sindige, 55-årige Timofey Pnin lever et stille liv i Amerika, hvor han underviser i russisk sprog og litteratur på Waindell College. Pnin er både hos sine studerende og ved det amerikanske ægtepar, han lejer et værelse hos, en komisk figur, kendt for sin excentricitet og pudsige indfald. Men indeni den russiske klovn lever dramaet, både i det små og i det store, og det har det med at vise sig i stadig større sprækker i Pnins facade.