Forlagets beskrivelse af: Blod og jord af Jørn Tranekjær Andresen

Blod og Jord er en dokumentarisk fortælling om fire skæbner i det dansk-tyske grænseland i tiden omkring 2. verdenskrig. De tilhører henholdsvis det tyske og det danske mindretal på hver sin side af grænsen, men trækker alle af forskellige årsager i tysk uniform for at slås for Nazi-Tyskland, hvorved de ender som kastebolde i et spil, de ikke selv er herrer over, og må forvalte deres skæbne bedst muligt under de givne omstændigheder.