Forlagets beskrivelse af: Havet i Theresienstadt af Morten Brask

En romandebut ud over det sædvanlige. Daniel Faigel husker de lyse, danske sommerdage da han som lille dreng voksede op i overklassevillaen ved havet. Han husker lyden af bølgerne og mågernes skrig og solen på himlen. Men Daniel husker også andre ting. Han husker det, han så en morgen i huset, og som han resten af livet må bære i sig som en frygtelig hemmelighed.