Forlagets beskrivelse af: Bogen om Blom af Tina Sakura Bestle

Blom er en skildpadde, som godt kan lide at findes i verden. For i verden findes også månen og muslinger og luftballoner og maskiner, der kan trykke bøger. Og boller kan Blom selv bage, og det er godt, når man er glad for syltetøj - og når man pludselig får besøg af en ny, lille ven.


Bogen om Blom er historien om en skildpadde, en ny ven og om alt det smukke i livet.

 

Bogen er gennemillustreret og inddelt i ti korte kapitler, som er lige til at gå til for de yngste læsere i alderen 6-9 år.