Forlagets beskrivelse af: Moralske tanker af Ludvig Holberg

Holberg er med "Moralske tanker" og sine epistler grundlæggeren af den danske essaykunst. Essayene indeholder ofte en tese eller påstand, der skal bevises, og er præget af oplysningstidens tolerance og humanisme. På visse områder var Holberg langt forud for sin tid, som for eksempel når han skriver, at det er et stort spild, hvis halvdelen af menneskeheden – kvinderne – ikke kan udfolde deres evner frit, eller når han omtaler fremmede kulturer og religioner med forståelse og indsigt i stedet for fordømmelse og racisme. Grundlaget for det enkelte essay er som ofte en paradoksal eller provokerende idé.