Forlagets beskrivelse af: Clue 1: Salamandermysteriet af Jørn Lier Horst

Cecilia Gaathe bor på Pensionat Perlen i den idylliske Skudebugt. Sammen med vennerne Leo, Une og hunden Egon opdager hun, at der bor nogle mystiske folk på hendes fars fine pensionat. Har disse mennesker mon noget at gøre med den døde mand, der blev fundet på stranden?

Clue er engelsk og betyder ledetråd eller spor til at løse et mysterium. Desuden er CLUE sat sammen af navnene på seriens fire hovedpersoner: Cecilia, Leo, Une og hunden Egon.

Jørn Lier Horst er politimand og forfatter. Han arbejder som efterforskningsleder ved politiet og er en af Norges mest populære krimiforfattere for voksne. Salamandermysteriet er den første bog i hans krimiserie CLUE.