Forlagets beskrivelse af: Dødenkelt af Peter James

Michael Harrison er kendt for at drive gæk med sine venner. Da han nu skal giftes, øjner vennerne muligheden for omsider at gøre gengæld og arrangerer et temmelig morbidt indslag til hans polterabend. Men intet går som planlagt. Polterabenden slutter brat, da vennerne kører galt. De tre er dræbt på stedet, den sidste ligger i koma på hospitalet. Den vordende brudgom er der intet spor af, og ingen aner, hvor han er.

Kriminalkommissær Roy Grace, der selv er plaget af sin kones mystiske forsvinden otte år tidligere, sættes på sagen. Hver eneste dag er der mange englændere, der forsvinder, og under normale omstændigheder ville politiet vente et par dage og se, om Michael ikke dukkede op af sig selv, men Roy Grace aner uråd.For det første er Michaels forlovede en ualmindeligt dejlig kvinde, som det er svært at tro, nogen ville stikke af fra. For det andet er det tydeligt, at Michaels barndomsven og firmapartner, Mark Warren, der kom for sent til polterabenden, lyver, når han siger, at han ikke har nogen anelse om, hvad de andre havde planlagt. Den enes død…

Dødenkelt er første bind i serien med kriminalkommissær Roy Grace. De øvrige bind er En smuk død (2) og Langtfra død (3). Serieen går sin sejrsgang i England og på det europæiske kontinent, hvor Peter James har modtaget den tyske Krimi-Blitz pris som årets krimiforfatter 2005 og to franske priser, Le Prix Coeur Noir 2007 og Le Prix Polat International 2006. Det er hæsblæsende og velskrevet spænding fra første til sidste side om den ærlige og hårdtarbejdende politimand