Forlagets beskrivelse af: Elsker, elsker ikke 1: Mig og Alexander af Line Kyed Knudsen

„Det er nu, Alexander spørger Ida, om de skal komme sammen. Selvom jeg er forelsket i ham, krydser jeg fingre for, at Ida siger ja. Det ville være det bedste. De passer jo sammen. Jeg ville alligevel aldrig få ham.

Sofie er hemmeligt forelsket i Alexander fra klassen. Men det er hendes veninde, Ida, der bliver kæreste med ham. En dag finder Alexander ud af, at Sofie aldrig har kysset en dreng, og så bliver han pludselig meget ivrig efter at vise hende, hvordan man gør ...

Line Kyed Knudsen har skrevet serien "Elsker, elsker ikke" om de fire piger Sofie, Ida, Ella og Johanne og deres første møde med kærligheden.

Mig og Alexander er første bind i serien og fortæller Sofies historie.