Forlagets beskrivelse af: Den indre healer af Anysia Marcell Kiel

Alle kommer til verden med evnen til at heale sig selv, mener forfatteren, healeren og mediet Anysia Marcell Kiel, som i mange år har hjulpet mennesker med at komme gennem svære perioder og overvinde helbredsproblemer. I Den indre healer guider hun læseren til at opdage og udvikle sine egne helbredende og åndelige evner gennem inspirerende historier fra sin egen spirituelle vej, erfaringer med klienter og en lang række øvelser.