Forlagets beskrivelse af: Kineseren af Henning Mankell

I en lille landsby langt inde i det landlige Sverige findes 19 mennesker myrdet. Stort set samtlige indbyggere i landsbyen er blevet knivmyrdet, de fleste gamle mennesker, en enkelt 12-årig dreng. Alle tilhørte de samme tre slægter, som måske endda oprindelig kun var én. Kriminalinspektør Vivi Sundberg sættes på sagen. Samtidig sidder dommeren Birgitta Roslin, midaldrende og med et skrantende ægteskab, i Göteborg. Ved et tilfælde opdager hun, at hun muligvis er i familie med nogle af de myrdede. Hun researcher lidt og opdager, at en tilsvarende ugerning er blevet begået i en landlig stat i USA, hvor et par, som var efterkommere af svenske indvandrere, er blevet slået ihjel. Snart er hun dybt involveret i mysteriet.