Jürgen Habermas er tilhører anden generation i den tradition i tysk filosofi, der normalt går under navnet Frankfurter-skolen og hvis grundlægger var Theodor Adorno. I halvfjerdserne vakte han i universitetskredse stor opmærksomhed med sin omdefinering af offentlighedsbegrebet, men i denne afhandling, der udkom på tysk i 1983 gælder det menneskets moral og handlinger, en diskurs, en samtale om en tidsvarende og praktisk etik i vor tids demokratiske samfund, der siden udgivelsen efter hensigten har mødt diverse konstruktive indvendinger fra videnskabeligt hold. Det er en meget vanskeligt tilgængelig bog, som absolut henvender sig til fagfolk og selv for universitetsstuderende vil afhandlingen være noget af en mundfuld. Men professor Jens Glebe-Møller åbner pædagogisk ballet med et udmærket og langt forord og giver også henvisning til supplerende læsning. Med noter